onsdag den 10. februar 2016

Super skønne og syv uger gamle goldendoodler :0)

Sikke tiden går, nu er hvalpene allerede 7 uger og hvor er de bare skønne! De kommer stormende når vi kalder, og putter sig ind til os. De er SÅ dygtige til at sitte for kontakt og stoppe ved døren, også er de også gode til at holde sig inde og tisse ude :0)

Alle havde fået familier, og det var så godt, men så skete der to uventede ting. Det første var at skønne Elsa, den lyseste hun, pludselig stod uden familie pga de fik andet arbejde. Det andet var, at da jeg hyggede med Elsa idag, lagde jeg mærke til en underlig bule imellem hendes ben- gisp - hun er en han. Sikke en overraskelse :0D aldrig før har en hvalp snydt mig sådan- herefter er det noget komisk og heldigt, at netop Elsa- som vi nu kalder Olaf, mangler en familie, også sjovt at den lille dreng gentagende gange har tabt sit lyserøde halsbånd, men det sorte jeg erstattede det lyserøde med har han beholdt de sidste uger- mon han har prøvet at fortælle mig det? ;0) ps. Olaf har fået en skøn familie og hedder nu Carlos :0)

I kan nyde alle de dejlige goldendoodle hvalpe i filmen her, hvor i får lidt glimt fra hverdagen-
God fornøjelse :0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar